Fra æble til Flaske…

Æblerne til cideren får vi primært fra Alstrup Frugtplantage, som ligger i det naturskønne område ved Stavns Fjord på Samsø. Plantagen er etableret i 1930, og der dyrkes bl.a. sorterne Ingrid Marie, Cox Orange, Aroma, Pigeon, Discovery, Bellida og Jonagold.

Æblerne bliver dyrket under de bedste klimatiske betingelser. Ø-klimaet med de mange solskinstimer og den høje luftfugtighed, samt lysets reflektion fra havet, giver æblerne en flot farve og en perfekt aroma.

Transporten fra plantagen til vores vineri foregår med vores ‘grå Ferguson’ fra 1956.

Æbler skylles og efterses for råd.

Æblerne findeles i vores kværn.

De kværnede æbler, pulpen, iltes i ca et halvt døgn for at fremme sukkerstoffet i æblerne..

Pulpen koldpressen nænsomt.

Den upasteuriseret æblemost hældes på tanke uden gær, enzymer, sukker eller andet. Vi lader naturen gøre arbejdet..

Når den rette alkoholprocent og smag er opnået, hældes cideren på klare champagneflasker. Nu tilsættes en specialgær, der producerer perlerne i flaskerne. Flaskerne lukkes med en kapsel.

Efter minimum 100 dage på flaske, når det rette tryk er opnået, sættes flasker i reoler (Pupitre) så bundfaldet kan ledes ned i halsen på flaskerne..

Når bundfaldet er guidet ned i flaskehalsen via små bevægelser (Remuage),degorgerer vi flaskerne.
Flaskehalsen fryses så bundfaldet ‘låses’, og med et specialjern lukker vi op for flasken, så isproppen skydes ud.

Sødmen justeres med æblesirup og tilsidst lukkes flasken med en korkprop og muselet.
Dette kaldes også;
Méthode Traditionelle og bruges bl.a. til Champagne.

Share