LEV Design

Alle LEV smykkerne er unikke, håndlavede smykker fra eget værksted.

fullsizerender
De er designet af Mette Levisen, som er registreret hos ædelmetalkontrollen og har navnestempel LEV, og bliver derfor også, i henhold til dansk lovgivning, kontrolleret af ædelmetalkontrollen, der sikrer, at produkter er ægte varer. Alle produkter, der sælges som ægte varer, skal stemples med lødigheds- og navnestempel. Produkter under 3 gram er undtaget for stempling, men ikke friholdt for kontrol.

925-a-sterling-anniversary_0

Til sølvsmykkerne bruges dels sterling sølv (925=92,5%’s renhed) og dels Art Clay silver/finsølv (999=99,9%´s renhed). Der vil være angivet, hvilken type sølv der er brugt i beskrivelsen af den enkelte vare.

En stor del af kobberet, der bliver brugt til emaljesmykkerne bliver fundet hos produkthandlere, og engang imellem kan man være heldig at finde en udstansning fra industrien, som har en fantastisk form. Andre gange er det større stykker kobber, der bliver savet til og filet og pudset inden emaljen bliver lagt på. Kobberdelen i smykkerne er stemplet med navnestempel. Alt sølv, der ikke er loddet fast på kobberet, og som vejer mere end 3 g, vil være stemplet med lødighedsstempel.

 

Emalje er knust glas, der ved en temperatur på omkring 800°c smeltes fast på metallet. Det giver den fordel, at man får nogle meget lette smykker, der er meget holdbare, og samtidigt har man de fantasiske farver og glansen fra glasset. Til LEV´s emalje-smykker bliver der primært brugt kobber, da det er et rent metal, der ikke indeholder nikkel, og samtidigt er tilpas blødt til, at man kan arbejde med det.

Share